Frivillig i SSK

Sønderris Sportsklub er en forening, baseret på frivillige hænder.
Der er ikke lønnet personale i foreningen.
De frivillige hjælpere varetager mange forskellige opgaver af større og mindre grad.
Nogle poster er store og dem vil vi nu splitte i mindre opgaver, så man kan overkomme det. Derfor søger vi endnu flere frivillige hjælpere, der vil være med til at gøre Sønderris til et super godt sted at bo og være.

Ønsker du at udvikle dig og prøve dig selv af, så kunne SSk være noget for dig. Vi har mange idrætter og er meget åbne for nye ideer.
Der er mange goder ved at være frivillig i SSK

  • Fritræningsordning - alle instruktører bliver tilbudt at træne gratis
  • Tøjpakke - i sep/okt. tilbydes alle sportstøj
  • Hvert år afholder vi en hygge arrangement for frivillige hjælpere/trænere/ledere. (træner/lederfest - første weekend i marts)
  • Gratis uddannelse og kurser 

Hvad forventer vi så af dig ?

  • At du er med til skabe energi på hold
  • At du giver det bedste af dig
  • At vi må tage et billede af dig
  • At du siger ja til at vi må indhente oplysninger ifm. børneattest.
  • Hvis du får en af de store uddannelser, at du bliver i foreningen 1-2 år og bruger din nyerhvervede viden.

Fordele, som du får som Frivillig:

  •          Får meget – ved at yde lidt
  •          Have det sjovt i fællesskab med andre
  •          Udvidet og opbygget dit netværk
  •          Være rollemodel for børn og unge

Vi takker på forhånd for din hjælp :)

Henvisning til flere sider

Børneattest  

Lovgivningen kræver at foreninger indhenter børneattester ved nyansættelser af

instruktører og andre med lederansvar overfor børn og unge under 15 år.

Loven omfatter personer, der via deres arbejdsopgaver har direkte kontakt med børn

under 15 år, eller færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at 

opnå direkte kontakt med disse.

Loven omfatter alle frivillige fra 15 år og derover. Vi har i SSK valgt at indhente børneattester af ALLE frivillige i klubben.

Børneattesten skal indhentes ved indtrædelse i klubben.

Bestyrelsen i SSK har besluttet at børneattesterne skal fornyes hvert år.

Børneattesten indhentes digitalt, der sendes en mail til den frivillige om, at

anmodning om samtykke fra rigspolitiet sendes til deres elektroniske postkasse.

OBS der skal gives samtykke inden 14 dage ellers bliver bestillingen afvist af

rigspolitiet.

Hvilket kræver at den frivillige har en digital postkasse, samt at de har accepteret at

modtage digital post fra det offentlige.

Hvis ikke vedkommende har en digital postkassse kan denne oprettes via Borger.dk,

hvilket kræver et NemId, som kan bestilles på følgende

link: https://www.nemid.nu/dk-da/ 

Hvis dette ikke bliver godkendt, kan man ikke blive frivillig i SSK.