Vi er utrolig stolte af vores frivillige hænder i gymnastikkens ånd
I gymnastikafdelingen er vi utrolig heldige at have så mange dedikerede frivillige, der bidrager med deres tid og energi. Der er mange, der har gjort et stort indtryk, og der er lagt utallige timer i arbejdet for at få afdelingen til at fungere. Uden jer ville det slet ikke være muligt at opretholde det fantastiske niveau, vi har i dag.
Der er rigtig mange ting, der skal være styr på for at kunne lede en hel afdeling. Det er ikke kun træningen, der kræver opmærksomhed – der skal også findes instruktører og hjælpetrænere, hold skal bookes ved kommunen, og der skal oprettes hold på hjemmesiden og i online booking-systemet. Derudover skal der laves plakater, annonceringer og meget, meget mere. Og det hele kunne ikke lade sig gøre uden den store indsats fra vores frivillige.
Alle, der gør en lille indsats, er med til at skabe et stærkt fællesskab, og vi ved, at når vi arbejder sammen, kan vi opnå meget mere. Hver eneste time og hver eneste opgave tæller – og sammen kan vi gøre gymnastikafdelingen endnu bedre.
Vi siger et kæmpe tak til alle jer, der bakker op og gør en forskel – jeres arbejde betyder alverden!

10 års jubilæum som afdelingsleder – Linette Stig Mackenhauer
I 2025 havde vi den store ære at fejre Linette Stig Mackenhauer, en sand ildsjæl og hjertet i gymnastikafdelingen i 10 år. Hendes dedikation, styring, dejlige humør og imødekommende væsen har skabt et positivt og energisk miljø, hvor alle føler sig velkomne.
Linette startede som instruktør i 2013 og blev afdelingsleder i 2015. Siden da har hun haft styr på hele afdelingen og har blandt andet styr på:
- Hjulpet nye instruktører i gang og givet dem den nødvendige støtte for at sikre deres succes.
- Indkøbt og organiseret gymnastikredskaber, så træningen altid har de bedste forudsætninger.
- Oprettet medlemskaber og hold i systemet, hvilket har gjort det nemt og overskueligt for alle at være en del af afdelingen.
- Booket tider ved kommunen og sørget for, at alle praktiske detaljer er på plads.
- Deltaget i bestyrelsesmøder og afholdt møder med instruktørerne for at sikre god kommunikation.
- Arrangeret mange forskellige events: Banko, Åbenhal, Børnedisco og Klovneløb, der har skabt sjove og uforglemmelige oplevelser.
- Planlagt og afviklet den årlige gymnastikopvisning – en af årets højdepunkter.
- Løbende opdateret gymnastiksidens hjemmeside med nyheder og aktiviteter.
Vi vil gerne takke dig for din uvurderlige indsats og de fantastiske 10 år. Vi håber, du fortsætter med at inspirere og udvikle gymnastikafdelingen i mange år fremover.
Tusind tak for alt, Linette!

Æresnål til Inge Hansen – En ildsjæl i gymnastikkens verden
Æresnål til Inge Hansen – En ildsjæl i gymnastikkens verden
I 2022 havde vi den store ære at hylde en helt særlig person – Inge Hansen – med DGI’s æresnål ved gymnastikopvisningen. Inge har været en uundværlig frivillig siden 2002, og hendes dedikation og store indsats har spillet en central rolle i at forme gymnastikafdelingen, som vi kender den i dag.
Inge er en sand ildsjæl, der er et forbillede for mange. Hun har altid mange bolde i luften og er kendt for aldrig at kunne sige nej. Hvordan hun får tid til alt dette ved siden af sit fuldtidsarbejde, må vi bare undre os over. Hendes engagement og passion smitter af på alle omkring hende, og vi er dybt taknemmelige for at have hende som en del af vores fællesskab.
Stort tillykke, Inge, med denne velfortjente æresnål. Vi er utrolig glade for samarbejdet med dig og ser frem til mange flere år sammen i gymnastikkens ånd.
Tusind tak.
