Vi siger tusind tak til
- Sydbank fonden kr. 50.000 2019
- Claus Sørensen Fonden kr. 20.000 2019
- SE Vækstpulje kr. 50.000 i 2018
- Samt Esbjerg Kommune som har betalt momsen.
28-09-2019 Åbning af anlægget
Det blev en glædens dag for Sønderris Sportsklub.
I forbindelse med festugen i Sønderris, blev det en særlig dag for Sønderris Sportsklub, da Sydbank kom og overrakte kr. 50.000 til det nye ”Udetræningsområde”.
Området består af et fritræningsområde samt et træningsstativ og er blevet etableret i samarbejde med Esbjerg Kommune og Sønderris Sportsklub.
De sidste stænger var ikke monteret før ungdommen havde indtaget området.
Området var primært tænkt brugt til holdtræning i gymnastikafdelingen, men den begejstring vi se hos skolebørnene er jo helt fantastisk.
Så udfordringen er nu at få børnene til at forstå at de må forlade området, når der er holdtræning
Forår 2019
Claus Sørensen Fonden synes vores ide er god og bevilger kr. 20.000, hvis projektet kan stå færdig i efteråret 2019. Så SSK får pludselig travlt. Skole, Esbjerg Kommune, lokalrådet og SSK mødes på græsplænen og aftaler "Ja vi gør det".
Byggetilladelsen godkendes i juni og projketet startes op i sommerferien.
Men økonomien er stram, så Esbjerg Kommune tilbyder at overtage projektledelsen og betale momsen for projektet.
September 2018
SE Vækstpulje bevilger kr. 50.000 til det nye træningsområde.
Det betyder at projektet er godt skudt igang, juhuu. Der kæmpes med at finde flere midler.